Omorganiseringer koster kassen

Af Ib Terp
Borgmester i Brøndby

Folketinget har måttet afgive en betydelig del af sin magt til EU. Det er en uundgåelig følge af, at Danmark har tilsluttet sig det store europæiske fællesskab.

Mon ikke denne magtafgivelse er en meget væsentlig del af forklaringen på, at regeringens og Folketingets trang til at blande sig i kommunernes områder er stadigt voksende? Noget skal kræfterne jo bruges på.

Sidst i 90'erne blev de kommunale levnedsmiddelkontroller samlet under staten. Den daværende regering og Folketinget mente, at staten kunne løse opgaven bedre og billigere. Man skal vist være ansat i Fødevareministeriet for at mene, at dette har vist sig at være tilfældet.

I 2006 blev skatteligningen og opkrævning af restancer overført fra kommunerne til staten. Den daværende regering og Folketinget mente, at staten kunne løse opgaven bedre og billigere. Resultatet er blandt andet blevet, at borgernes gæld til kommunerne er steget markant, fordi opkrævningsopgaven ikke fungerer optimalt - for nu at udtrykke det stærkt diplomatisk.

Hundredevis af millioner er spildt
Vandforsyning og bortskaffelse af spildevand er lovbefalet blevet placeret i hver sit aktieselskab i hver kommune i stedet for som hidtil at være en del af den kommunale forvaltning. Det har været et paradis for revisorer og advokater. Hundredvis af millioner kroner er spildt på ørkesløst bureaukrati, og spildet fortsætter. Regeringen og Folketinget tror tilsyneladende, at blot man kalder en virksomhed for et aktieselskab, bliver den mere effektiv.

Udbetaling Danmark er under etablering, fordi regeringen og Folketinget mener, at administrationen af en række sociale ydelser vil blive bedre, hvis den varetages af en central organisation. Formelt ligger den i kommunalt regi, men jeg kan ikke se forskel på, om en opgave løses af staten eller af én central kommunal organisation. Er Udbetaling Danmark blot en lille omvej til statslig overtagelse? Den er i hvert fald "grydeklar". Foreløbig må vi konstatere, at centraliseringen har været en kostbar "fornøjelse" for kommunerne. Kvaliteten har vi til gode at se. Jeg er ganske bekymret.

Senere skud på stammen er etableringen af fem socialtilsyn og et centralt børnehus. Og hidtil seneste eksempel er, at regeringen truer med, at kommunernes persontransportopgaver skal centraliseres, hvis kommunerne ikke løser dem på en ganske bestemt måde, som er dikteret af regeringen.

Folketingspolitikerne er naive
Jeg hævder ikke, at de nævnte opgaver blev løst fejlfrit, da kommunerne havde dem. Tværtimod har der da været nogle grimme sager. Men landspolitikernes overbevisning om statens guddommelige evner som driftsherre retfærdiggøres ikke af erfaringerne. Jeg har nævnt eksempler ovenfor. Lad mig også nævne DSB's og Forsvarets økonomistyring - eller mangel på samme. Og kunne Det Kongelige Teater ikke drives med lidt mindre underskud? Det er naivt at tro, at fejl forsvinder, bare man flytter en opgave. Det er nu engang dem, der laver arbejdet, der laver fejlene.

Staten kan og bør føre tilsyn med kommunernes virksomhed. Og mange opgaver løses bedst centralt. Men svaret på fejl i én eller flere kommuner bør ikke være bevidstløs statsovertagelse eller anden form for centralisering. Det bør heller ikke være en kaskade af detaljerede regler på snart sagt alle områder.

Folketingets virketrang sætter kommunestyret under pres. Det er et kostbart ressourcespild. Og det sætter den megen snak om nærdemokrati i et mærkeligt lys.

debat@altinget.dk